Hund

Derfor bør du fodre med kornfrit hundefoder

Lige siden mennesket tæmmede de første ulve, har det levet af madrester. Med tiden udviklede ulvene sig til hunde, som var bedre tilpasset en blandet diæt af både kød og grønt. Hunde er ikke længere ulve, deres mave- og tarmsystem har ændret sig med tiden, og i dag er de en race for sig, der bedre tåler vores mad. Indenfor nyere tid er vi begyndt at producere egentligt hundemad, og der er nu himmelvid forskel på produkterne. Men hvad bør man kigge efter? Her kan du lære mere om indholdet i hundefoder, og om det danske kvalitetsmærke, du finder på www.hike.dk.

Snakken om kornfrit foder

Korn har været en af hovedingredienserne i hundefoder siden vi først begyndte at producere hundefoder, og det er der en hel simpel grund til. Korn er billigt, og vi har rigtig meget af det. Men selv om vi mennesker har godt af at spise korn, der er fyldt med sunde kostfibre, så gør korn faktisk meget lidt godt for din hund. Korn er, ganske enkelt, et fyldprodukt.

Nogle hunde er allergiske overfor korn, hvor specielt hvede er den store synder. Men selv hunde som ikke reagerer på kornet, kan ikke bruge det til noget og det kommer ganske enkelt bare lige ud igen den anden vej. Specielt billigt foder fra supermarkedet vil ofte have et meget højt indhold af korn. Nu hvor forbrugerne er blevet mere opmærksomme på dette, har nogle producenter skiftet indholdet af korn ud med ris, majs eller større mængder kartofler, blot for at kunne skrive kornfrit på pakken. Lad dig ikke snyde af mærkaterne, men brug i stedet et øjeblik på at vende posen om og kigge på ingredienserne.

Indholdet af kød er vigtigt

Alt hundemad, der sælges i Danmark, skal leve op til visse standarder. Desværre handler standarderne om de analytiske bestanddele og ikke så meget om ingredienserne i maden. Det vil sige at maden skal opnå et bestemt niveau indenfor proteiner, kulhydrater, fedt osv. Men det er ikke specificeret, hvilke ingredienser det skal komme fra.

God hundemad har et forholdsvist højt indhold af kød, helst omkring de 60-70%. Hunden har brug for et højt niveau af proteiner, og det er ikke lige meget hvor de kommer fra. Der findes mange forskellige proteintyper og hunden har faktisk brug for endnu flere end mennesker – mange af dem kommer fra kød og kan ikke erstattes af proteiner fra andre ingredienser.

Når du kigger på dit foder, er det derfor en rigtig god idé at kigge på ingredienslisten. Hovedbestanddelen bør være kød og allerhelst rigtigt kød. Står der blot kylling og ikke kyllingekød, kan du næsten være sikker på at det ikke kun er kødet du får med, men også knuste fjer og ben, der ikke er nær så næringsrigt. Står der blot animalske biprodukter, skal du ikke regne med der er ret meget eller noget rigtigt kød i overhovedet.

Et godt bud på et rigtig godt foder uden korn og med et højt indhold af kød, der ovenikøbet produceret med fokus på dyrevelfærd, kan sagtens findes online.