drenge med badmintonketcher

Prøv nye aktiviteter med familien

Er I en sammenbragt familie? Så kan det hurtigt komme til at handle om, hvornår man skal hente hvem, hvornår børnene skal være hvor og alle mulige andre praktiske spørgsmål. Så kan det være en god idé at lave noget sammen som familie, som bringer jer sammen og giver jer nogle gode oplevelser. Læs med her for at få råd til, hvad I kan lave.

Sportsaktiviteter

Noget, I kan gøre sammen som familie, er at tage på tur i naturen eller at spille noget sport sammen. Det kan være rigtig sjovt, bringe konkurrencegenet frem og gøre, at I glemmer alt hverdagens travlhed. I Danmark findes der flere forhindringsbaner, man kan prøve. Dette koster naturligvis, men det kan være en god aktivitet at gøre en lørdag sammen. Hvis du vil finde nogle billigere og mere lettilgængelige sportsaktiviteter at lave sammen, kan det være at spille badminton sammen, hvor I kan finde udstyr fra https://sport-net.dk/. Man kan leje baner eller spille i haven alt efter årstiden. I kan også tage en tur i svømmehallen, tage på cykeltur sammen eller tage på atletikbanen og lave jeres egen atletikdag, hvor I prøver disciplinerne længdespring, 60m og måske 800m. Hvem er hurtigst, mest udholdende, og hvem kan springe længst?dreng spiller badminton

Spilleaften

Hvis I ikke er de store sportsnørder, kan I også lave en aften, hvor I spiller sammen. I Danmark har vi ufatteligt mange brætspil, så der er til enhver smag. Måske er det et strategispil, et spørgsmålsspil eller et underholdningsspil, I skal prøve? Noget, der også er blomstret op den seneste tid, er puslespil. Dette kan I også lægge sammen. På den måde slapper alle af, I laver noget sammen, samtidig med at man ikke behøver at være så meget på.

Gør børnenes hobbyer til familiens

Måske har børnene en hobby eller fritidsaktivitet? Så kan det være, at I skal prøve det en dag, hvor barnet kan få lov til at vise jer, hvad det går op i og laver. Måske skal I prøve at ride? Eller skal I ud på fodboldbanen og spille lidt bold? Det kan være, I skal spille noget musik sammen, eller I skal prøve en dansetime for sjov. Det kan gøre, at børnene føler, I sætter dem i fokus, og det bliver sjovt for dem at vise frem og give jer et indblik i deres verden. Det er vigtigt for børn at føle sig set. Dette er helt klart en måde at prioritere dem på.

Ud på tur, aldrig sur

Det er vigtigt at lave noget sammen som familie uanset, om man er sammenbragt eller ej. Det kan være at tage i biografen sammen, tage en tur i skoven eller på stranden, at tage en dagstur et sted hen i Danmark, hvor I kan opleve noget, og om aftenen kan I tale om, hvad I har oplevet og de minder, I sammen har skabt. Der er masser af muligheder, så det er bare om at få den gode idé og få den bragt til live.