børneværelse med lamper

Søde børnelamper til de helt små

Mange børn sover med en børnelampe tændt om natten, fordi det kan skabe tryghed i mørket, hvor det kan føles ensomt og skræmmende for en barnesjæl. I en sammenbragt familie er der i høj grad brug for den her tryghed, da børnene typisk har en meget dynamisk og skiftende hverdag, hvor de hurtigt kan blive overset. Som bonusmor eller bonusfar har du en unik mulighed for at være med til at skabe tryghed med en børnelampe, hvis du er afsenderen på gaven. Barnet vil nemlig binde det trygge element til relationen med dig, og dermed skabe en tæthed, som der er behov for i en sammenbragt familie med børn.

I denne artikel kaster vi derfor lys over nogle søde lamper til børneværelset for de helt små.

Børnelamper fra Zoolight

Zoolight er et sikkert hit hos de helt små, eftersom lamperne fås i sjove dyrefigurer, som de kender. En af de mest populære fra Zoolight er deres elefant, som er symbol for et rart og behageligt dyr i de fleste børnefortællinger. Lamperne kan indstilles i forskellige farver, så de giver et behageligt og farverigt lys, der gør det lettere for barnet at falde i søvn. Derudover fås deres lamper både som bord- eller væglampe.

zoolight elefant

Zoolight har i deres serie et stort udvalg af forskellige dyr, og hvis du kender barnets yndlingsdyr bliver det en hel del lettere at vælge. Blandt deres sortiment finder du lamper formet som:

  • Elefant
  • Elg
  • Fisk
  • Giraf
  • Kat
  • Ko
  • Løve
  • Snegl
  • Pingvin

Og mange flere dyrearter at vælge mellem.

Lamper til børneværelset fra Roommate

Et andet populært mærke er Roommate, som ligeledes laver børnelamper af sjove figurer og dyr. Modsat Zoolight er designet er lidt mere minimalistisk og stilrent, og vil sagtens kunne klemme sig ind andre steder end børneværelset. Lamperne passer dog bedste til børneværelset, og af sjove figurer kan du bl.a. vælge mellem:

  • Stjerne
  • Sommerfugl
  • Hus
  • Ugle
  • Abe

Rommates speciale er væg- og loftslamper, hvorimod Zoolight har et bredere udvalg af lampetyper.

roommate sommerfugl

Vores yndlings børnelampe

Vi har kigget nærmere på hele udvalget fra både Zoolight og Rommate for at udvælge den lampe, som vi synes er sødest. Der var en klar vinder hos os, som er en af de nyeste figurer fra Zoolight – nemlig deres Zoolight Sunny løve, som er en væglampe. Der er noget smuk og æstetisk over en hanløve, og samtidig er den et symbol for en stærk dyrefigur, der kan beskytte sine løveunger og ikke mindst flok.

løve zoolight

Vi tror at mange småbørn vil finde en løve interessant, sej og sød, uanset om det er en dreng eller pige.

Før du køber en børnelampe formet af et dyr, så spørg dog ind til hvilke dyr de bedst kan lide, for så rammer du i hvert fald ikke skævt!

vinterferie for sammenbragt familie

Den perfekte vinterferie til den sammenbragte familie

For de fleste sammenbragte familier er det svært at få fællesskabet og kærligheden til at blomstre, eftersom alle indblandet er tynget af deres fortid og historik. For børn er det enormt grænseoverskridende at blive kastet ud i en ny familie, hvor de ikke selv har været med til at vælge hverken stedfar, stedmod eller halvsøskende.

Derfor ser vi også, at helt op til 75 % af alle sammenbragte familier ender med at blive skilt – hvilket er langt højere end for dem, der stifter familie første gang.

Det er en stor udfordring at få kærligheden til at blomstre i en helt ny kernefamilie, og her er især oplevelser sammen betydeligt for at blive tømret godt sammen.

Oplevelser er med til at binde os sammen som mennesker, fordi vi får nogle fælles referencepunkter og minder at se tilbage på. Med oplevelser og leg vil dine børn lettere kunne knytte et stærkt bånd til både din partner, men også halvsøskende.

I dette blogindlæg er vi kommet med vores bud på en perfekt vinterferie for en sammenbragt familie, som ikke sprænger budgettet.

Forlænget weekend til Lalandia

Oplevelser kan være dyrt, og det er langtfra alle familier, som har råd eller lyst til at rejse til udlandet i ferieperioderne. Heldigvis findes der en række gode alternativer, som ikke behøver at koste nær så meget.

Det vigtigste er at binde familien tættere sammen, og i vinterferien er det oplagt at tage en forlænget weekend til Lalandia i enten Rødby eller Billund. Det danske feriecenter er et fantastisk sted for små børnefamilier at få dejlige oplevelser for livet, uden at skulle bruge en formue på det.

Med en forlænget weekend kan jeres familie komme hinanden nær i løbet af dagen med både leg, motion, spisning og overnatning. Sammenbragte familier bliver ofte splittet i hverdagene, fordi børnene er der skiftevis, hvilket gør det sværere at skabe stærke relationer imellem børnene.

Der er masse af sjove og spændende aktiviteter i Lalandia, som hele familien kan være med på.
På en forlænget weekend kan I gå på opdagelse i:

  • Aquadome – som er Lalandias vandland og varemærke
  • Monky Tonky indendørs legeland med klatrejungle, rutsjebaner og andre spændende udfordringer
  • Bowling for hele familien
  • Biograf med de nyeste film
  • Udendørsaktiviteter

  • OG mange andre spændende oplevelser at gå på opdagelse i blandt!

Der skal være plads til alle

Når I tager på ferie sammen, så er det afgørende at, der er plads til alle. Hvis I går for stærkt frem, og jeres børn ikke kan følge med, vil det påvirke deres velvære og glæde. Som par er i forelsket, og det kan gå udover børnene, hvis I ikke giver dem nok opmærksomhed, omsorg og nærvær. Glem derfor ikke børnene, og sørg for at komme dem nær under hele ferien.

Anerkend altid jeres børns behov, og bevar troen på at der nok skal komme noget godt ud af at have bragt to familier sammen.

Det tager tid at bygge relationer, og det opnås bedst gennem oplevelser sammen.

glade børn fra en sammenbragt familie

Sådan får du glade bonusbørn

I teorien bør alt være perfekt, hvis du finder en drømmepartner, som du er dybt forelsket i, som viser ikke at være drømmescenariet. De fleste skilsmisser og kærestebrud efter 30’erne betyder også at der kommer flere og flere bonusbørn, hvilket kan være et tabu at tale om for både bonusmor og bonusfar.

Der tales tit om at sammenbragte familier ofte går galt, og det er skam også en svær kamp for både manden, kvinden og ikke mindst børnene. Afhængig af alder kan bonusbørn være præget af sorg og splid, som gør det svært for dem at acceptere en ny rollefigur. Derudover har du modparten fra det tidligere ægteskab, som ofte modarbejder hele situationen.  

For at få det til at fungere er noget af den vigtigste kommunikation imellem dig og din partner, hvor det er vigtigt at være ærlige overfor hinanden. Kærlighed til et barn som ikke er sit eget, er en svær proces og ikke noget som vil være der fra dag ét, selvom bonusbarnets forælder i høj grad ”forventer” (ønsker) det. De elsker selv barnet over alt på jorden, og kan ikke forstå, hvorfor du som bonusfar- eller mor ikke kan. Det er vigtigt at italesætte, så man også kan få snakket om at det er en proces, og muligvis et sted I kan bevæge jer hen imod. Man skal droppe troen på, at det kan være sådan fra starten af, da det bare er noget andet at have båret barn i 9 måneder eller set det vokse over en tidsperiode på 10 år. Det er en langvarig relation, hvor automatisk vil være mange år bagud som bonusforælder.

Det er derfor vigtigt åbent, at kunne tale om disse ting med sin partner, også selvom det bliver svært, pinligt eller grimt. Første step til at få glade bonusbørn er derfor at starte ved kernen, som er det partnerskab bonusfamilien bygger på. Accept er et nøgleord i et forhold med bonusbørn – den ene part skal acceptere at partneren højst sandsynligt ikke vil elske børnene ligeså højt, og den anden skal acceptere at der bonusbørn i livet.

Sådan takler du bonusbørnene

For at dit forhold kan blomstre, og du kan skabe en kernefamilie med en sammenbragt familie, så kræver det at børnene trives i hjemmet og med deres bonusmor- eller far. Som barn er det svært at acceptere, at deres mor og far er gået fra i hinanden, og det i sig selv kan være en traumatiserende oplevelse, som føre til følelsen af svigt, sorg og ikke mindst at føle sig overset. Som bonusforælder er det derfor vigtigt, at du giver plads til børnene, så de både kan føle sit set, hørt og mærket. Du skal også give plads, så de kan få deres far eller mor for sig selv engang imellem – og det kan være svært.

bonusdatter

Når i er samlet, er det vigtigt at du er nærværende og oprigtig interesseret i bonusbørnene – spørg ind til deres interesser, leg med dem og skab en relation. Nøgleordet her er nærvær, som er en forudsætning for ethvert barns trivsel. Kan barnet se de gode sider af dig, så kan de også lettere acceptere at far eller mor har fundet en ny kæreste, fordi de rent faktisk kan lide vedkommende!

Det er vigtigt, at du ikke opsætter for mange regler eller bestemmer over børnene, da de vil føle sig truet på egen grund. Det er især vigtigt, hvis det er dig som flytter ind i deres bolig. Hvis der er ting, som du gerne vil have ændret, så skal du lære at tale med din partner om det. I alle forhold skal man kunne gå på kompromis og finde løsninger i fællesskab, som kan danne gode rammer for begge parter i hverdagen.

Pas på med at tale dårligt om mor eller far – selvom mange ekskærester eller koner kan være pisse irriterende, så det vigtigt ikke at lade frustrationerne blive udtrykt overfor børnene. De elsker dem ubetinget, og vil se dig som en ond stedmor eller stedfar, som prøver at splitte deres i forvejen brudte familie endnu mere. De fleste børn drømmer og håber nemlig, at deres forældre finder sammen igen.

Det er derfor din fornemmeste opgave at bevise, at du er en person, som er vigtig og uundværlig for deres liv.